7 Diætfælder
Når du starter på et projekt med at spise sundt, kan det meget vel være, at du er én af de tre ud af fire personer, som falder af diætvognen ved at give efter for trangen til mad efter blot én uge. Hvis vi afholder os helt fra at spise vores yndlingsmad, får det os nemlig til at længes endnu mere efter den! Vi har skitseret de syv mest almindelige vaner, som kan få dig til at afbryde din diæt tidligt, og de løsninger, der kan hjælpe dig tilbage på sporet. Så hvad enten du har en svaghed for ost, chokolade, chips eller kage, så læs videre og find ud af, hvordan du én gang for alle kan komme af med dine dårlige madvaner!
-
Fælde nr. 1 - En overvældende trang til dine yndlingsspiser
Forskning viser,* at vi i gennemsnit bruger 44 minutter hver dag på at dagdrømme om mad, så det er ikke så sært, at vi sommetider har svært ved at modstå de slemme lækkerier, vi længes mest efter. -
Løsning – Evnen til ikke at blive distraheret og påvirket af åbenlys fristelse
Hvis du fuldstændig nægter dig selv at spise din yndlingsmad, vil det kun gøre din trang endnu værre. Tag en lille bid af det, du rigtig godt kan lide, for eksempel et stykke chokolade, og sørg for, at du spiser det virkelig langsomt og nyder lugten og smagen, og glæd dig over, at du har viljestyrken til at gemme resten til en anden dag. Det hjælper, hvis du ikke køber store pakker! -
Fælde nr. 2 - Ingen tid til at tilberede sund mad
Nutidens hektiske, fortravlede livsstil betyder ofte, at vi ikke kan finde tid eller energi til at købe og tilberede sunde måltider fra bunden og i stedet i stor stil er nødt til at ty til færdigretter, der har et højt indhold af fedt, sukker og salt. -
Løsning –Evnen til ikke at give op, planlægge din tid og overvåge aktiviteter som værn mod dovenskab
Sæt tid af til at tænke over dine madindkøb, så du kan tilberede mad, der er næringsrig, men hurtig. Det er en god idé at foretage ugentlige madindkøb via internettet. Du vil være mindre tilbøjelig til at blive distraheret af ‘dårlige’ fødevarer og kan opbygge en liste over sunde fødevarer, hvor ordren nemt kan gentages med et klik med musen. Hvis du spiser en færdigret, så vær opmærksom på varedeklarationen på pakken for at undgå fødevarer med et højt indhold af mættet fedt, sukker og salt. Prøv at spise en ekstra portion grøntsager, hver gang du vælger en færdigret. Det vil få dig til at spise mindre af det usunde og giver dig din daglige mængde af fibre og vitaminer. -
Fælde nr. 3 –Giv efter for din vrede
Hvis du skulle falde i, er det alt for nemt at give helt op, hvilket medfører en ond cirkel af skyld, skuffelse og vrede, som kan være svær at bryde. -
Løsning – At skabe en følelse af fredelig stabilitet og udholdenhed via mådeholdenhed
Du må aldrig straffe dig selv for et tilfældigt øjebliks svaghed; vi er kun mennesker. Vær i stedet positiv og opvej dit øjeblikkelig fejltrin ved at indtage et sundt måltid næste gang eller ved dyrke motion, som hjælper dig til at føle dig tilbage på sporet og motiveret! Prøv at føre en mad- og motionsdagbog som en hjælp til at holde dig på sporet. En tabt krig er ikke en tabt kamp! -
Fælde nr. 4 – For stolt til at bede om hjælp
Når det drejer sig om vægttab, er mange af os for stolte til at bede om hjælp, når vi har mest brug for det, og vi føler, at vi er nødt til at kæmpe mod alle odds alene. Dette kræver en ekstrem grad af beslutsomhed. -
Løsning - Modet til at påtage sig opgaver, som er vanskelige, at undgå at fortvivle og evnen til at konfrontere frygt og usikkerhed
Forskning har vist, at hvis du starter på et nyt projekt med at spise sundt sammen med en makker, er din chance for succes mindst dobbelt så stor, så vær ikke for stolt til at få hjælp fra en ven eller partner til at motivere dig og bed dine venner og kolleger om ikke at friste dig med usunde lækkerier. Du kan også konsultere en diætist. Hun kan give dig en personlig kostplan og være din coach. Når du føler dig nede, vil hun kunne opmuntre dig til at fortsætte og fokusere på, hvad du allerede har opnået! -
Fælde nr. 5 - Giv efter for din mave
For mange mennesker bunder frygten for at gå på diæt i frygten for at føle sult. Men hvis du spiser sunde 1800-2000 kalorier om dagen, hvor ofte føler du så egentlig sult? -
Løsning – Evnen til at acceptere selvopofrelse og gå glip af personlige goder til fordel for et højere mål
Nøglen her at tænke mere over, hvorfor du føler dig sulten. Vurdér hurtigt din sult på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er slet ikke sulten, 5 moderat sulten og 10 meget sulten, og spis så kun, når du er på 6 eller derover. -
Fælde nr. 6 – Det grønøjede monster
Én ud af tre kvinder siger, at billeder af slanke kendte personer får dem til at føle sig usikre på deres egen figur, hvilket medfører, at mange af os sætter os urealistiske slankemål. -
Løsning –At have et positivt livssyn og en glad fremtoning for at inspirere andre
I stedet for at sætte dig selv under pres for at passe din bikini inden sommerferien, så vær god ved dig selv ved at sætte dig opnåelige kortsigtede mål hver måned, hvor du virkelig kan se, at det nytter - det vil holde dig motiveret i længere tid. -
Fælde nr. 7 – Jeg kan bare ikke sige nej
Det er meget nemt at ende i en ond cirkel med at spise for store portioner eller give efter for fristelsen til at tage endnu en portion – og det kan være meget vanskeligt at bryde denne vane. -
Løsning – At udvise selvkontrol, afholdenhed og mådehold
Prøv at vælge en mindre middagstallerken, så du mentalt føler dig mere mæt efter at have spist mindre. Det kan hjælpe dig til at undgå fristelsen til automatisk at spise alt på din tallerken. Når du spiser, kan der gå op til 20 minutter, før du føler dig mæt, så tyg din mad langsomt og vælg langsomme komplekse kulhydrater, da disse vil få dig til at føle dig mæt i længere tid. Prøv at holde en pause, når du er halvvejs gennem tallerkenen. Træk vejret ind og ud et par gange, før du begynder på anden halvdel af tallerkenen.
S Medical
